Med ihærdighed og stærk vilje, internationalt udsyn og klare visioner har Selina Juul og bevægelsen Stop Spild Af Mad for alvor placeret madspild centralt på den politiske dagsorden. Ikke bare i Danmark men i hele verden.

Seriøs aktør i kampen mod madspild

Af: Michael Winther

Kampen mod spild af mad er helt afgørende for en bæredygtig udvikling og i kampen mod klimaforandringer, ligesom madspild er vold på naturen og fremtidens ressourcer. Der sker madspild overalt i verden, men det kommer til syne på vidt forskelligt måde. I den vestlige verden kommer madspildet til udtryk gennem en smid-væk kultur, hvor gode og spiselige madvarer havner i forbrugernes skraldespand eller i supermarkedernes og detailhandlens affaldscontainere. I ulandene derimod sker madspildet på marken i selve dyrkningsprocessen eller på grund af dårlig infrastruktur, der gør det vanskeligt at få madvarerne frem til forbrugerne. Derfor handler kampen mod madspild om at udnytte og behandle mad- og råvarerne optimalt i hele værdikæden fra producenter til forbrugere. På den måde kan forbrugere og producenter i samarbejde begrænse madspildet til det minimale.

- Som forbruger kan man bekæmpe spild af mad på en række måder, fordi der er mange kreative løsninger at bekæmpe det på. Og det er nødvendigt, fordi det er her i den vestlige verden, at det største madspild sker. Og faktisk hjemme hos forbrugerne. De tegner sig ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, nemlig for hele 36 procent af det årlige madspild i Danmark, som er på i alt ca. 700.000 ton. Det betyder altså, at vi forbrugere kasserer over 260.000 ton madvarer om året, og det vel at mærke madvarer, der i langt de fleste tilfælde er fine og ordentlige, forklarer Selina Juul, der er stifter af Stop Spild Af Mad og i dag også bestyrelsesformand i organisationen.

Uidentificerbare Frosne Objekter

Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad

Madspild er også spild af penge. Seneste beregninger fra Landbrug & Fødevarer fortæller, at madspildet i de danske husholdninger beløber sig til i alt 13,5 milliarder kroner om året. Det betyder, at hver husstand hvert år smider mad ud for ca. 7.200 kr. Andre tal siger, at ca. 20 procent af vores samlede udgifter til fødevarer havner i skraldespanden. Det må siges at være en lemfældig omgang med en af verdens mest betydningsfulde ressourcer. Derfor skal forbrugerne blive bedre til at købe ind og udnytte fødevarerne i fuld skala. Det fortjener miljøet, og det gavner klimaet. Forbrugerne har nemlig en række handlemuligheder for at forvalte fødevarerne på en langt mere effektiv og bæredygtig vis.

- I flæng kan jeg nævne, at man skal undgå at købe for meget, restemaden skal stilles frem og ikke glemmes i fryseren, køleskabet skal tømmes og spises en gang om ugen, skriv en indkøbsseddel, anvend de mindste indkøbsvogne og kurve og ved mindre indkøb bær varerne i hånden. Det er en af vejene til at undgå overforbrug i hverdagen. En anden er at lave mindre portioner, spise af mindre tallerkener, gentænke brugen af resterne som i øvrigt ikke skal kaldes rester men måske bonusmad og undgå rod i køkkenet og køleskabet. Det er nemlig den sikre vej til at undgå dobbeltindkøb. Samtidig skal vi bruge fryseren med mere omtanke og skabe rotation i de nedfrosne varer. Jeg plejer at kalde fryserens glemte indhold for UFO’er. Ja – Uidentificerbare Frosne Objekter. Mange gange oplever jeg hos folk, at fryseren bliver sidste station inden skraldespanden, forklarer Selina Juul.

Non-profit organisation

Stop Spild Af Mad er Danmarks største bevægelse mod madspild. Organisationen har igangsat kampen mod madspild i Danmark, og har bidraget til at Danmark på de seneste snart 9 år er blevet dét land i EU, som har flest initiativer mod madspild. Ifølge seneste tal fra Landbrug & Fødevarer fra 2016 svarede 83% af danskerne, at de var blevet mere interesserede i at minimere husstandens madspild.

Stop Spild Af Mad er en non-profit organisation, som siden 2008 med kreativitet, dedikation og klare målsætninger har formået at bringe problematikken omkring madspild højt op på den politiske agenda. Suppleret af en række initiativer iværksat i samarbejde med fødevareaktørerne og forbrugerne.

Toneangivende i debatten

Det gælder bl.a. tiltag som datovarer til reduceret pris, mindre portionsstørrelser, mulighed for at købe varer i styk fremfor en hel pose. Samarbejdet har samtidig ført til, at bl.a. supermarkedskæden REMA 1000 helt har afskaffet mængderabatterne. Netop mængderabatter boner nemlig negativt ud, når madspildet skal gøres op. Stop Spild Af Mad’s samarbejde er i dag bredt og går fra Coop over Lidl til andre detailkæder. De mange resultater og den intensive kamp er ikke alene bemærket i Danmark, men også i EU, Norden og FN. Organisationen bakkes op af over 64.000 danskere samt af en lang række toneangivende politikere, ministre og anerkendte personligheder fra det danske madestablishment. Siden 2008 har Stop Spild Af Mad igangsat og medvirket i over 200 lokale, regionale, nationale og internationale projekter. Hertil kommer events og kampagner, indsamling af overskudsmad, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild.

- Der er ingen tvivl om, at vi har haft succes med vores tilgang til at bekæmpe madspildet, hvor der ikke er nogen løftede pegefingre. Vi arbejder jordnært. Skælder ikke nogen ud og fokuserer hele tiden på at udvikle nogle redskaber, som forbrugerne kan forholde sig til, når madspildet skal bekæmpes. Vi har udgivet en kogebog, og vi underviser i, hvordan madspildet skal bekæmpes. Samtidig har vi fået en ganske central rolle i den offentlige debat. Vi er repræsenteret i tænketanke, har samarbejdet med tre regeringer i træk og laver lobbyarbejde i EU og FN. Fortæller om vores erfaringer og debatterer madspildsproblematikken på Folkemødet på Bornholm, og senest har BBC produceret en film om vores arbejde, og den er indtil videre set af ikke færre end 26 millioner mennesker verden over. Der er også en TV dokumentar om Stop Spild Af Mad på vej på CNN. Vores arbejde nytter, og vi har rykket revolutionen ind i køkkenet, hvor det største madspild sker. Men det betyder bestemt ikke, at vi ikke følger udviklingen i detailhandlen, fødevareindustrien og primærproduktionen. Der ligger stadig meget arbejde foran os, og vi er kun lige begyndt, lyder det fra Selina Juul.