Direktør Søren Dallov Ibsen og medarbejderne fra GREENPIPE A/S renoverer vandrør og faldstammer med den bæredygtige metode relining.

Bæredygtig renovering af faldstammer og vandrør

Ny metode gør det hurtigt, nemt og smertefrit at renovere faldstammer og vandrør i kontorbygninger og etageejendomme. At det samtidig er miljørigtigt og bæredygtigt, er en win-win situation for både forbrugere og klimaet.

Af: Michael Winther

Relining af vandrør og faldstammer i ældre beboelsesejendomme og kontorbyggerier, er blevet den hurtige og effektive vej, til at få renoveret utætte og tilkalkede vandrør med lav gennemstrømningshastighed. Metoden, der er udviklet i Sverige og Tyskland, har været i anvendelse i Danmark siden begyndelsen af nullerne. Den danske virksomhed GREENPIPE A/S i Værløse har været aktive på markedet med metoden siden 2010, hvor de startede med at renovere vandrør.

Nye rør på tre dage uden byggerod

Relining af vandrør går i al sin enkelhed på at renovere de eksisterende rør gennem en rensningsproces og en efterfølgende foring af de rensede rør med en drikkevandsgodkendt epoxyharpiks, som sprøjtes ind i rørene. På den måde bliver de gamle rør som nye, og utætheder og kalkproblemer er som blæst væk. Samtidig undgås nedrivning af køkkener og badeværelser.

- Relining af eksisterende vandrør og faldstammer svarer til, at ejendommen får nye rør. Det sker på få dage, og det sker uden gener for beboerne, og uden efterfølgende skidt og snavs. I en almindelig etageejendom går det rigtig hurtigt, og de fleste opgaver er klaret på under tre dage. I de syv år vi har eksisteret, har vi renoveret 2500 boligkarreer i primært Storkøbenhavn. Og kunderne er meget tilfredse, fordi de stort set ikke har bemærket, at vi har været der, fortæller Søren Dallov Ibsen, der er direktør i VVS og reliningsfirmaet GREENPIPE A/S.

Klare miljøfordele

Metoden går i al sin enkelhed ud på, at vandrørene renses. Først spules de igennem med vand, og for faldstammernes vedkommende bliver der også kørt en rensekæde igennem. Herefter renses rørene i et lukket system, hvor der både bruges trykluft, kompressor og en vakuumpumpe i en proces, hvor rørene også sandblæses, så de er helt rene og fri for kalk og rust. Når rørene så er tørre gentages processen. Nu blot med epoxyharpiksen som ingrediens i det lukkede system. Epoxyharpiksen fæstner sig på indersiden af rørene, og på den måde får en etageejendom lagt nye rør ind på ganske få dage, og det væsentligt billigere end hvis ejendommen skulle have skiftet gamle rør til nye rør. Processen med relining af faldstammerne foregår i princippet med samme metode.

- For det første er det langt billigere for ejendommen og dermed beboerne, at renovere utætte og tilstoppede rør med relining, end det er at få lagt nye rør ind. Samtidig er metoden rigtig smart i ejendomme med mange skjulte og svært tilgængelige rør. Og kvaliteten er bestemt den samme. En anden kvalitet er, at metoden er bæredygtig, fordi vi genbruger de gamle rør som fundament for de nye. Vi lægger så at sige et nyt rør ind i de gamle, og på den måde medvirker metoden til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Det skyldes dels, at vi genbruger de gamle rør, som er fornuftigt efter bæredygtighedsprincippet. Dels at CO2-belastningen ved nedrivning og bortskaffelse af gamle rør, køkken, vægge mm. samt etablering af nye, er væsentlig større end ved renovering af eksisterende, forklarer Søren Dallov Ibsen.

Høj kvalitet og service

Faldstammer og vandrør har en gennemsnitlig levealder på mellem 30 – 40 år. Og tiden er inde til at få dem efterset, når man opdager utætheder i vandforsyningen eller i afløbsrørene. Typiske indikatorer på problemer i faldstammer er at der opstår røde rustpletter udvendig på faldstammen. At brugsvandet har svært ved at trække ud i køkken- og håndvaske skyldes måske bare et forstoppet afløb.

- Det er jo et forholdsvis sjovt produkt og serviceydelse, vi leverer til vores kunder. De opdager stort set ikke, at vi er der. De kan ikke se produktet, men de kan bestemt mærke det, når vi er færdige, fordi der igen er fuldt tryk på vandet, og faldstammerne udleder vandet, som de skal. Samtidig er det også vigtigt at bemærke i forhold til vores produkt, at kunderne i forbindelse med renovering af vandrør og faldstammer slipper for at få køkkenet og badeværelset revet ned og genopbygget igen.

Det er en særlig serviceydelse, som de sætter stor pris på. Og vi skal naturligvis leve af vores service, og den høje kvalitet som de renoverede rør repræsenterer, siger Søren Dallov Ibsen afslutningsvis.

Læs mere om relining af vandrør og faldstammer på www.greenpipe.dk