Simple Feasts retter kommer i fire varianter og leveres i en kasse med fire eller otte glas.

Sund og bæredygtig mad skal være nemt

Flere og flere efterspørger sund og økologisk mad, som både er bæredygtig og nem at tilberede i en presset hverdag. Derfor vil Simple Feast gøre det endnu lettere at leve sundt ved at sørge for, at plantefokuserede middagsretter står klar i køleskabet, når tiden er knap.

Sådan kunne servering af retten Vegetarisk Bolognese se ud.

I et af de gamle kanonbådshuse på Holmen i København sidder Jakob Jønck og spiser sin frokost. Fra tallerkenen stiger en duft af urter og varme krydderier op, og man kan fornemme stykker af selleri, fennikel og karl johan-svampe i tomatsovsen. Maden på Jakobs tallerken kommer direkte fra hans sunde og bæredygtige måltidsløsning.

Sammen med partneren Thomas Ambus har Jakob Jønck skabt maduniverset Simple Feast, hvor gourmetkokken Anders Vald - ud fra den seneste forskning i ernæring - har udviklet opskrifter på 100 procent økologiske måltider, der som minimum udgøres af 80 procent planter. Opskrifterne bliver omsat til velsmagende middagsretter, der henkoges, så de naturligt bevarer holdbarheden i de glas, de bliver hældt i, og som efterfølgende bliver kørt ud til kunderne i kasser via en abonnementsordning. På den måde står det sunde og nemme valg allerede i køleskabet, når du er træt, og hvor usund take away normalt virker som den nemmeste løsning, forklarer Jakob Jønck.

”Du bliver, hvad du spiser. Maden påvirker dit energiniveau, dit fysiske og mentale helbred og dit immunforsvar. Og den madkultur, der i dag hersker i den vestlige verden med store mængder kød og for meget usund take away, gør at vi skal tage vores kost langt mere alvorligt end vi allerede gør,” siger han og fortsætter:

”Det er vores håb, at vi kan være med til at forandre den måde, vi spiser på i dag. Al nyere forskning i ernæring peger entydigt på, at planterig kost er et ubetinget gode for os – altså grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder, frø, bær, osv. I Simple Feast tror vi på, at ingredienser plukket i sæsonen, fri for giftstoffer og tilberedt uden tilsætningsstoffer, giver det bedste og mest velsmagende måltid, der samtidig efterlader det mindste aftryk på miljøet. Det handler om at spise og leve lidt simplere, lidt renere og lidt bedre.”

Mad er en vigtig del af fremtidens medicin

Simple Feast-kokken Anders Vald tester opskrifter

I løbet af de fire år han boede med sin familie i San Francisco, Californien, blev Jakob Jønck inspireret af det californiske fokus på en kost hvor grøntsager, frugter og nødder spiller hovedrollen på tallerkenen, og hvor mange lever som fleksitarer. Inspireret af planternes mange muligheder dykkede han sammen med Anders Vald og resten af Simple Feast-teamet ned i den evidensbaserede sammenhæng mellem en plantebaseret kost og et godt helbred. Amerikanske læger som Dr. Dean Ornish, Dr. William Lee, Dr. Sarah Hallberg og Dr. Caldwell Esselstyn og den anerkendte fysiker og specialist inden for klinisk ernæring, Michael Greger, kan alle understøtte den plantebaserede kost som en metode til at mindske symptomerne på livsstilssygdomme som fx diabetes og forhøjet blodtryk.

”Som verden ser ud nu, fylder vi os med en masse bivirkningsfyldt medicin mod en række livsstilssygdomme, vi langt hen ad vejen kan klare med naturens egen helbredende kraft. Jo mere plantefokuseret kost man spiser, desto bedre får man det – så simpelt er det. Paradoksalt nok virker ekstrakter af planter, som typisk bruges af medicinalbranchen, ofte ikke ligeså godt som at spise planten selv. Til gengæld koster tilskuddet eller medicinen en bondegård i sammenligning med den helt naturlige plante,” siger han.

En sund og velsmagende håndsrækning i en travl hverdag

Undersøgelser viser, at 60 procent af de danske børnefamilier føler sig tidspressede, når der skal laves aftensmad i hverdagene. Derfor har Jakob Jønck og Thomas Ambus med blik for både sundhed og miljø med Simple Feast ikke kun skabt en måltidsløsning, der gør det muligt for den almindelige forbruger at sikre sin egen sundhed, men som også giver velsmagende aftensmad på blot ti minutter. Det skal ikke kun være et frelst projekt at spise sundere og mere miljørigtigt – maden skal også smage så godt, at man ikke kan lade være. Derfor har kokken Anders Vald, som er udlært på Kong Hans, og som bl.a. har arbejdet for Løgismose, også haft smagen i centrum ved at sætte grøntsagernes alsidighed i både smag, teksturer og udseende i fokus. Simple Feasts retter kommer i fire varianter og leveres i en kasse med fire eller otte glas. Menuen skifter hver måned og kan bestilles på food.simplefeast.com